Gå til hovedindhold

Vækst via viden

Få ny viden ind i virksomheden og skab vækst

Indhold

    Mange virksomheder oplever, at vækst, innovation og udvikling bremses af mangel på tid eller specialiserede kompetencer. Nye medarbejdere med særlige faglige kompetencer kan være nøglen til at gennemføre udviklingsprojekter, styrke digitaliseringen, understøtte den grønne omstilling eller åbne døren til nye markeder.

    Når virksomheden får tilført ny viden, skabes der ofte bedre beslutningsgrundlag, stærkere kundeindsigt og mere effektive arbejdsprocesser. Samtidig kan nye perspektiver bidrage til innovation og udvikling af både produkter, services og forretningsmodeller.

    Uanset virksomhedens størrelse kan investering i nye kompetencer omsættes til konkrete resultater, der styrker konkurrenceevnen og bundlinjen.

    Der findes flere muligheder for at få tilført specialistkompetencer til din virksomhed. Nogle ordninger giver økonomisk støtte til ansættelsen, mens andre gør det muligt at afprøve samarbejdet inden en fastansættelse.

    Vækstpilot-ordningen

    Har din virksomhed ambitioner om vækst, digitalisering, grøn omstilling eller nye markedsmuligheder? Med vækstpilotordningen kan virksomheden få en højtuddannet medarbejder til at drive konkrete udviklingsprojekter samtidig med, at der ydes økonomisk støtte til ansættelsen.

    Ordningen giver mulighed for at få dækket 50 procent af lønudgiften, op til 20.000 kr. om måneden i seks måneder. Det svarer til et samlet tilskud på op til 120.000 kr. Derudover kan der søges om støtte til kompetenceudvikling af den nye medarbejder.

    Virksomheden får blandt andet:

      • Op til 120.000 kr. i løntilskud over seks måneder
      • Adgang til ny viden og specialiserede kompetencer
      • Mulighed for at accelerere udviklingsprojekter
      • Ekstra ressourcer til digitalisering, grøn omstilling eller forretningsudvikling
      • Mulighed for kompetenceudvikling af den nye medarbejder
      • Lavere økonomisk risiko ved ansættelse
    Ansøg tidligt og kom hurtigere i gang

    Har virksomheden allerede en udviklingsopgave i sigte? Så anbefaler vi, at ansøgningen om vækstpilotordningen sendes afsted hurtigst muligt. Et tidligt tilsagn giver bedre forudsætninger for at finde den rette kandidat og få sat gang i udviklingsprojektet uden unødig ventetid.

    Få hjælp fra Virksomhedsservice Frederikshavn

    Overvejer du at tilføre nye kompetencer til virksomheden? Virksomhedsservice Frederikshavn hjælper med rådgivning om rekruttering, vækstpilotordningen, løntilskud, virksomhedspraktik og andre relevante muligheder.

    Få ny viden, nye perspektiver og ekstra ressourcer ind i virksomheden gennem samarbejde med studerende. Et projektsamarbejde eller en studiepraktik kan hjælpe med at løse konkrete opgaver, undersøge nye markeder, udvikle produkter eller optimere processer. Forløbet gennemføres typisk af en studiegruppe eller en enkelt studerende og varer oftest 3-6 måneder afhængigt af uddannelsen.

    En studentermedhjælper kan også være en mulighed for at bringe en værdifuld ressource i spil i hverdagen. Studerende bringer den nyeste faglige viden med sig, kan bidrage til både drifts- og udviklingsopgaver og skabe ekstra kapacitet i organisationen. Med en fleksibel ansættelse på typisk 5-15 timer om ugen får din virksomhed adgang til kompetent arbejdskraft samtidig med at I styrker forbindelsen til fremtidens medarbejdere.

    Læs mere om samarbejde med AAU-studerende

    Læs mere om samarbejde med UCN-studerende

    Løntilskud er en attraktiv mulighed for virksomheder, der ønsker at styrke organisationen med nye kompetencer. Forløbet giver samtidig mulighed for at afprøve kandidatens faglige og personlige kompetencer i praksis, inden der eventuelt tilbydes fastansættelse. Samtidigt får virksomheden mulighed for at få løst konkrete opgaver og tilført ny energi og nye perspektiver til organisationen.

    Virksomhedspraktik giver virksomheder mulighed for at afprøve samarbejdet inden ansættelse.

    Praktikforløbet giver et realistisk billede af kandidatens faglige kompetencer, motivation og samarbejdsevner, samtidig med at kandidaten får indsigt i virksomheden og arbejdsopgaverne.

    - Vi fik en kompetent medarbejder med den rette erfaring, som fra start har bidraget stort til vores internationale vækst.

    Sådan fortæller Laust Nielsen, der er indehaver af CANVAS HIFI i Frederikshavn. 

    Et godt samarbejde mellem vores jobcenter og virksomheden har betydet, at han har fået stor glæde af Anne Larsen, der blev ansat i et 6 måneders forløb som en såkaldt vækstpilot.  

    Virksomheden oplever stigende efterspørgsel fra udenlandske kunder, og med en kandidat i international handel og markedsføring og erfaring med at arbejde med internationale markeder og kunder, var Anne derfor den helt rette at få med på holdet. 

    Og det har da også hurtigt vist sig at være det rette match for begge parter. I dag er Anne fastansat som Logistik og Marketing Koordinator og har været med på vækstrejsen i over 2 år.

    - Det har været er godt og simpelt jobforløb, og jeg er glad for at være et sted, hvor jeg kan bringe mine kompetencer i spil og skabe udvikling. Da jeg startede, solgte vi vores produkter i 15-20 lande, og i dag sælger vi til knap 50 lande, så det er en rigtig spændende udvikling at være en del af, fortæller hun.

    Nordjyske virksomheder skaber vækst med ny viden

    Mange virksomheder i Nordjylland har allerede oplevet, hvordan ny viden og nye kompetencer kan skabe innovation, udvikling og vækst.

    På Vækst Via Videns hjemmeside kan du finde inspiration, cases og eksempler på virksomheder, der har styrket deres forretning gennem samarbejde med højtuddannede medarbejdere, studerende eller vidensinstitutioner.

    Kontakt

    Virksomhedsservice

    Telefontider
    Mandag til onsdag kl. 8.00 - 15.00
    Torsdag kl. 8.00 - 17.00
    Fredag kl. 8.00 - 14.00

    Rådhus Allé 100
    9900 Frederikshavn

    Telefon: 98 45 65 85

    E-mail: vs@frederikshavn.dk